Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Værdighedspolitik 2016

I forlængelse af Finanslovsaftale 2016 skal kommunerne udarbejde en Værdighedspolitik som baggrund for udmøntning af værdighedsmidlerne. Formålet er, at understøtte en værdig pleje og omsorg på ældreområdet. Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd har i tæt samspil udarbejdet Værdighedspolitik 2016. Læs mere om processen på denne side.

Værdighedspolitikkens indhold

Værdighedspolitikken får udspring fra Hvidovre Kommunes Ældrepolitik udarbejdet i 2012 hvori værdighed er et centralt og gennemgående begreb. Værdighedspolitikkens opbygning kommer til at forme sig omkring de fem temaer:

1) Livskvalitet
2)Selvbestemmelse
3)Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død.

Der var nedsat en styregruppe og en projektgruppe til udarbejdelsen af værdighedspolitikken og Hvidovre Ældreråd havde repræsentanter i begge organer for at sikre et tæt samarbejde i de strategiske valg samt i skrivefasen og den løbende kvalificering af tekster til politikken.

Proces og tidshorisont

I Hvidovre Kommune er Værdighedspolitikken udarbejdet i tæt samspil med Hvidovre Ældreråd. Styregruppen har haft et ønske om en bred inddragelse i udformningen af politikken. Følgende parter har været inddraget i skabelsen af Værdighedspolitik 2016:

  • repræsentanter fra Ældrerådets fire lokalråd
  • repræsentanter fra Ældre Sagen
  • repræsentanter fra Hvidovre Handicapråd
  • repræsentanter fra personale og ledere på plejehjem
  • repræsentanter fra daghjem
  • repræsentanter fra Sundhedscenteret
  • repræsentanter fra træningsområdet
  • repræsentanter fra sygeplejen
  • repræsentanter fra hjemmeplejen
  • kommunens demenskoordinatorer

Ovenstående er alle blevet inviteret til at bidrage til politikkens udformning, sammen med projektgruppen og hele Ældrerådet. Der har været afholdt to temamøder, et møde med input til politikkens indhold (afholdt d. 10.3.2016) og et møde med input til det foreløbige udkast til Værdighedspolitik (afholdt d. 8.4.2016). Det har resulteret i en frugtbar proces, hvor alle parter er kommet med gode input til udarbejdelsen af Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik.

Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 21.6.2016.

Læs Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik